søndag den 6. november 2011

Det sene efterår

Så er efteråret kommet og næsten ingen blade er tilbage på træerne. De træer der stadig har lidt løv, står i de skønneste nuancer i orange og gul - over i bøgehækkens brune farver. Bladene på hækken rasler når vinden puster lidt på dem. Der er kun lidt oprydning i min kærestes skønne have, resten får love til at ligge, indtil vi igen går lysere tider i møde, til vi igen kravler ud af vores hule - efter vores vinterhi.

Så er tiden til andre sysler, og jeg har nogle projekter som f.eks.håndarbejde, gennemgang af mine flyttekasser - er der mon ikke noget mere der kan blive smidt ud efter min flytning for en måned siden. Jeg synes jeg har gået det hele igennem, men må nok være mere hård hvad det angår. Men mine overvejelser er også, kan børnene bruge noget - de står jo også indenfor en kort årrække, til at skulle forlade reden og stå på egne ben.

Morgenfrue - Calendula Officinalis

Der er i år blevet høstet mange kilo hindbær - her er årets sidste

De sidste vindruer på planten der har givet en stor mængde druer. Mange er blevet spist, men også en stor del har min kæreste lavet til den skønneste druesaft

Ingen kommentarer:

Send en kommentar